HA85 kåret som nr. 2 i Danmark – en historisk anerkendelse af fællesskabet
Efter næsten 1.000 indstillinger udvalgte juryen tre foreninger fra hele landet, som blev nomineret til den prestigefyldte pris. Vinderen blev offentliggjort ved det landsdækkende liveshow SPORT 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning den 3. januar.
HA85 endte samlet som nr. 2 i Danmark – og blev samtidig den forening med flest stemmer i den landsdækkende afstemning. Det er vi utroligt stolte af.
Placeringen er en stærk anerkendelse af det arbejde, der hver dag lægges i foreningen af medlemmer, frivillige, trænere, ledere og samarbejdspartnere. HA85 bygger på værdier om fællesskab, ansvar, udvikling og glæden ved at være aktiv – og netop disse værdier har båret os hele vejen til en national topplacering.
Nomineringen og resultatet har givet stor opmærksomhed omkring HA85 og Hvinningdal og understreger, at en lokal breddeforening kan gøre en forskel langt ud over egne hold og aktiviteter.
Fra DR galla

