HA85 og Snedsted SGIF indgår venskabsklub-aftale
HA85 har netop indgået en venskabsklub-aftale med Snedsted SGIF – et samarbejde, der udspringer af en fælles nominering til prisen som Årets Idrætsforening i Danmark.
I weekenden [10.-11. april 2026] havde HA85 besøg af en delegation fra Snedsted SGIF, hvor der blev udvekslet erfaringer, idéer og perspektiver på tværs af de to foreninger. Besøget mundede ud i en officiel aftale, som nu danner rammen for et fremtidigt samarbejde mellem klubberne.
Selvom HA85 og Snedsted SGIF på flere områder er forskellige – både geografisk og organisatorisk – viste mødet, at der er mange fælles værdier og ambitioner. Begge foreninger arbejder målrettet med at skabe stærke fællesskaber, tilbyde aktiviteter til mange målgrupper og gøre det attraktivt at være frivillig.
Samtidig blev det tydeligt, at netop forskellene rummer et stort potentiale. Hvor den ene forening har fundet gode løsninger, står den anden måske med nye muligheder for inspiration – og omvendt.
“Vi er forskellige steder – men vi vil det samme. Og det giver virkelig god mening at gøre det sammen,” siger Camilla Dahl, formand for Snedsted SGIF.
Fokus på udvikling og erfaringsudveksling
Venskabsklub-aftalen har fokus på at skabe værdi for begge foreninger gennem videndeling og konkrete samarbejder. Der er blandt andet en fælles ambition om:
Formand for HA85, Morten Dixen Olseth, ser store perspektiver i samarbejdet:
“Det mest værdifulde er, at vi kan lære af hinanden. For der, hvor vi selv mangler svar, har den anden ofte fundet en løsning. Det giver et stærkt fundament for udvikling.”
Tak for gode rammer
Det indledende møde mellem de to foreninger blev afholdt hos Scandic Silkeborg, som også stod for forplejning og overnatning for gæsterne fra Snedsted.
HA85 retter en stor tak til Scandic Silkeborg for at skabe de bedste rammer for et inspirerende og udbytterigt ophold.
.


