HA85 Frivillighedsprisen

Bestyrelsen indstiftede i 2025 HA85 Frivillighedsprisen – som en tak og en hyldest til dem, der gør en særlig indsats for klubben og fællesskabet. Nu er det tid til at indstille kandidater til årets modtager af hæderen.

Frivillighedsprisen uddeles én gang årligt af bestyrelsen. Alle kan i princippet komme i betragtning – trænere, udvalg, teams, forældre og medlemmer – hvis de har gjort en særlig forskel for klubben.

“Det er en pris til dem, der gør en forskel. Frivillighed er rygraden i HA85. Uden alle dem, der trækker i trøjen, ordner pausesnacks, sender nyhedsbreve og holder styr på både haltider og banetider på græs og hyggen på holdet – var vi ikke, hvor vi er i dag.” Sådan lyder baggrunden og kriteriet for de som er i betragtning til prisen, og alle kan indstille en kandidat.

Prisen er symboliseret af en lille messingstatuette – en frodig, dansende dame. Hun står for livsglæde, overskud og trivsel. Hun er sig selv, og hun smitter med sit gode humør – præcis som de frivillige vi ønsker at hylde.

Statuetten er en vandrepris og gives videre hvert år til en ny modtager, som har gjort sig særligt bemærket.

✍️ Sådan indstiller du en frivillig:
Har du et forslag til hvem der skal modtage 2025-prisen på dette års generalforsamling, så send dit forslag sammen med din begrundelse på mail: frivillig@ha85.dk

Frist for indstilling er 31. marts 2026
Årets modtager afsløres til den ordinære generalforsamling mandag 20. april.

Prisvindere

Vinder af prisen 2025: Morten Dixen Olseth

Morten har gennem mange år været en drivkraft i foreningen – både som formand og som frivillig med stort F. Han har lagt utallige timer i kommunikation, medlemsblad, sociale medier, kontakt til sponsorer, udviklingsprojekter som multibanen, den nye hal, Det Grønne Hjerte og meget mere. Han er én af dem, der altid går forrest – og som har været med til at gøre HA85 til det stærke fællesskab, vi er i dag.