Velkommen til Esport i HA85!

Spil dig til sejr, smil og gode oplevelser i et fedt fællesskab hos HA85 E-sport. Her vil du kunne udvikle dig med andre spillere og trænere lokalt i Hvinningdal, i den nordlige ende af Silkeborg.

E-sport er blevet en større og større del af både børn, unge og ældres hverdag. Vi vil flytte det ud af værelset og ud i verden. I HA85 tilbyder vi tre spil: CS:GO og LOL, og har i al beskedenhed Silkeborgs bedste tilbud på esport, uddannede esport-trænere og gode faciliteter.

Vi forventer en seriøs tilgang
Vores fokus ligger i samarbejde, kommunikation og problemløsning, som vi gennem vores træninger vil dygtiggøre dig i. Hvis man tilmelder sig HA85 eSport skal være klar på at; vise ansvar, samarbejde, være strategisk tænkende, forbedre din kommunikation (og ledelse), være omstillingsparat og sidst men ikke mindst udvikle dig som gamer.

Bliv frivillig – giv en hånd med
Hvis du synes det kunne være spændende at være med som frivillig i vores esport-setup, så lad os høre fra dig! Måske har du indsigt i teknik, gaming eller har selv spillet og har lyst til at blive en del af træner-teamet? Vi har også brug for forældre, som hverken behøver at være gamer eller computereksperter, men som vil være med til at forme rammerne, visionen og løse nogle enkle opgaver for vores børn og unge.
Skriv en mail til esport@ha85.dk.

Holdbeskrivelse og tilmelding
Du kan læse en uddybende beskrivelse af de forskellige hold, hvad der forventes af dig som deltager og hvad du kan forvente af at gå til esport hos os lige her: https://ha85.dk/kontingent-esport/

Velkommen til årets fedeste CS:GO-Summercamp!

Mandag til onsdag 3.-5. august 2020.
Drenge og piger 10-15 år.

Brænder du for esport og særligt CS:GO, så er HA85 Esportstilbud lige noget for dig. Det forventes, at du har erfaring med spillet og er indstillet på at deltage i den fælles træning foran computeren, samarbejdsøvelser og lette fysiskeaktiviteter. Så er der garanti for, at du efterfølgende er blevet en endnu bedre CS:GO-spilller.

Meget mere info og tilmelding – klik her!

I november 2019 arrangerede HA85 Esport sit første store LAN-party. Det var et større arbejde end vi havde troet – men heldigvis var succesen også tilsvarende større! Omkring 100 gamer fyldte Hvinningdal hallen til et brag af et LAN, med præmiegivende turneringer i CS:Go og Fortnite. Det stort tak skal lyde til alle de frivillige som bidrog med tid og kompetencer, og tak til vores gode loyale sponsorer.

Esportens etiske kodeks
Vores første gerning som esportforening var, at tilslutte os esportens etiske kodeks. Det betyder, at vi lægger stor vægt på at skabe et sundt træningsmiljø, herunder bl.a. fokus på god omgangstone, kost, motion og søvn.

Uddannede træner
Vi ønsker at klæde vores esporttrænere bedst muligt på, så de har de bedste forudsætninger sammen med spillerne. Derfor tilbyder vi vores frivillige at deltage på DGIs kvalificerede kurser.

Turneringshold
Vores turneringshold tilmeldes Esportligaen, som er en landsdækkende turnering der dækker alle niveauer. Klubben betaler holdtilmeldingen, mens spillerne selv skal betale deres spillerlicens.

Tilmelding
Du finder vores aktuelle hold, og status for ledige pladser på siden Holdtilmelding/kontingent.

Kontakt
Du kan kontakte esportafdelingen på mail: esport@ha85.dk

Følg os på Facebook
Spring ind i vores Facebook-gruppe og følg med i hvad der rører sig:
https://www.facebook.com/groups/255279695044409/

Frisk frugt til hver træning
Med støtte fra en lokal dagligvarebutik SuperBrugsen Øster Bordingvej, kan vi til hver træning tilbyde spillerne et frisk stykke frugt. Vores træninger ligger sidst på dagen hvor mange kan have brug for et energitilskud, og vi prioriterer det sunde valg. Ofte bruges frugten også til et break i den koncentrerede træning.

Senior gaming – CS:GO for voksne
Hos HA85 Esport har vi også hold for voksne som gerne vil nye deres passion for Counterstrike Global Offensive sammen med andre ligesindede og jævnaldrende. Vores CS:GO Seniorhold træner og spiller hver torsdag kl. 20.00 i klubbens gode Esport-lokale.

I januar 2020 have vi besøg af en journalist fra Midtjyllands Avis, det kom der denne reportage ud af: Klik her (åbner i nyt vindue).

TV-indslag med HA85 Esport i TV MidtVest

Mandag 29. juli 2019 var reportagevognen fra TV Midtvest på besøg hos HA85, for at høre om vores Esport-afdeling. Det blev til et interview med CS:Go-spiller i HA85 Simon Sørensen og bestyrelsesmedlem Morten Dixen Olseth.

Baggrunden var weekendens milliongevinst til en kun 18-årig Esport-spiller fra Tarm ved VM i Fortnite.

Du kan se hele indslaget herunder:
HA85 kommer ind i indslaget omkring 01:10.

Tak til vores sponsorere!
Vi er taknemmelige for den støtte vi får fra lokale virksomheder og organisationer, og vi lægger vægt på at man som sponsor reelt får noget igen. Det gør vi i form af effektiv markedsføring og promovering.

HA85 Esport er støttet af:

Hovedsponsor