Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre at HA85 har indgået en aftale om cheftrænerposten for klubbens håndboldherrer, med Leon Henriksen.

Leon Henriksen har været en markant skikkelse i Silkeborg-Voel gennem mange år. Han har både været talentchef, assistenttræner for Liga-kvinderne og har været ungdomstræner for hold fra U8 til U18. Den nye cheftræner er uddannet underviser og har undervist i håndbold både i DHF-regi og på idræts-skoler.

Leon Henriksen overtager officielt posten 1. maj. Og trods den aktuelle corona-situation og usikkerheden om hvornår første egentlige træning kan blive, udtrykker Leon Henriksen stor glæde ved udsigten til den ny træneropgave:

Jeg glæder mig vildt meget til at komme i gang med træneropgaven i HA85. Hvornår det konkret bliver kan ingen desværre vide lige nu. Jeg har hørt gode ting om klubben og kulturen omkring holdet. Det er et hold som både træner godt og som vægter det sociale sammen hold højt. Begge værdier vægter højt hos mig også. Så jeg ser frem til at arbejde videre med gruppen af spillere i HA85 og venter spændt på at kunne komme i gang med opgaven, fortæller Leon Henriksen.

Simon Vindfeld Jensen er spiller på 3. divisionsholdet og er derudover en del af seniorudvalget. Han fortæller om trænerskiftet:

– Næste sæson bliver rigtigt, rigtigt spændende! Der kan ikke være nogen tvivl om Leons faglige kvaliteter. Hans CV siger det meste, og hans mange årige engagement i Elite-miljøet betyder også at han kan bibringe en masse nye ting, og vil helt sikkert kunne lære os alle en masse.

Jeg håber og tror på, at dette samarbejde kan udvikle spillere, såvel som klubben, og samtidig forhåbentligt fortsat gøre HA85 attraktiv for nye spillere, unge som ældre. Og jeg håber i høj grad også, at vi kan bygge videre på vores U19 hold, og på sigt sikre, at de yngre årgange holder ved at spille håndbold hos os.

Dertil vil jeg gerne nævne, at dette nye samarbejde er grundlagt af 3-4 års fremragende samarbejde med Jakob Mathiesen. Han har taget os til et niveau højere end vi selv forventede i tidernes morgen, og den tildens vil vi meget gerne viderudvikle med Leon.

Loyal og vellidt træner stopper
Med ny mand på posten, skal vi også sige et kæmpe stort tak til Jacob Mathiesen som har stået i spidsen for klubbens førstehold i en lang årrække. Jacob meldte i god tid, at han ønskede at overlade trænersædet til en anden og har været en stor hjælp i forberedelsen til overdragelsen.

Da alle turneringer er blevet indstillet før tid, blev Jacobs sidste sæson desværre kortere end forventet. Holdet slutter på en solid 6. plads i 3. division. Det har været kendetegnet for Jacob, at indstillingen hver gang har været seriøs og ambitiøs. Det førte i 2017 holdet til oprykning til 3. division, og siden har man hvert år kunne matche stort set alle modstandere.

Jacob har altid været en meget loyal og vellidt træner og personlighed i HA85, derfor håber vi fortsat at kunne nyde godt af ham på ungdomssiden.

Tak Jacob og velkommen Leon!