Velkommen til årets fedeste CS:GO-Summercamp!

Mandag til onsdag 3.-5. august 2020.
Drenge og piger 10-15 år.

Brænder du for esport og særligt CS:GO, så er HA85 Esportstilbud lige noget for dig. Det forventes, at du har erfaring med spillet og er indstillet på at deltage i den fælles træning foran computeren, samarbejdsøvelser og lette fysiskeaktiviteter. Så er der garanti for, at du efterfølgende er blevet en endnu bedre CS:GO-spilller.

Efter din tilmelding kontakter vi dig pr. mail og beder om en kort angivelse af din motivation for at deltage, din rank og dit antal timer spillet i CS:GO. Dette spørger vi om for at kunne sammensætte det bedst mulige program for dagene (og altså ikke med en forventning om at du er semi-pro).

Dagene vil være afvekslende og indeholde mange forskellige typer af øvelser, hvor vi træner aim, movement, defaults, executes, afterplant, retake og meget mere. Vi vil lave analyse af spilsituationer, træne kommunikation i spillet og afholde forskellige mindre turneringer (1v1, 2v2 og 5v5 mixkampe).

Vi vil ikke kun træne foran computeren, men hver dag vil vi også arbejde med forskellige AFK-aktiviteter (Away From Keyboard), strategi- og kommunikationsøvelser.

Meget mere info og tilmelding – klik her!