Det varmer når en stor virksomhed ønsker at forlænge støtten til foreningslivet, oven på en lang og kedelig nedlukning. Vestjylland Forsikring har været sponsor i HA85 i tre år, og kvitterer altså nu for det gode samarbejde, ved at indgå en ny 5-årig aftale med klubben.
Lars Øster Mikkelsen er den lokale assurandør i Silkeborgområdet, og selv bosat lokalt og har indgående kendskab til foreningslivet. Han fortæller om det forlængede samarbejde:
– Jeg har oplevet de frivillige i HA85 som meget engagerede, og foreningen som helhed som et stort aktiv for lokalområdet. Det vil vi gerne bakke op om. Vi ser naturligvis også et potentiale for os som virksomhed, for at blive endnu mere synlige i et område hvor vores forsikringstilbud er rigtig attraktive. Det glæder vi os til at præsentere.
Fra HA85′ side er man naturligvis meget glade for den nye aftale. Og formand i foreningen, Morten Dixen Olseth understreger vigtigheden af aftalen:
– Vestjylland Forsikrings økonomiske støtte til HA85 sikrer, at vi fortsat kan sørge for gode forhold for vores frivillige, og skabe rammer for at rigtig mange børn, unge og voksne kan dyrke deres idræt, fritidsaktiviteter og fællesskab i nærområdet.
– Det er lidt klichéagtigt at sige; Støt vores sponsorer – de støtter os. Men måske er det anledning til at få et uforpligtende tilbud på de forsikringer, der er relevante for sin husstand. For ikke alene får du en sund gennemgang af dit behov, så giver det også en pæn kontant bonus til HA85. Både hvis du takker ja eller nej til det endelige tilbud.
Så ønsker du at bestille en gennemgang af dine forsikringer fra Vestjylland Forsikring, kan du skrive en mail til sponsor@ha85.dk.