HA85‘ ordinære generalforsamling blev afholdt torsdag 18. april 2024. Udover den formelle dagsorden med formandsberetning, årsregnskab og valg til bestyrelsen, blev deltagerne forkælet med en spændende vinsmagning af Nikolaj fra Brdr. D’s Vinhandel Silkeborg.

Bestyrelsesmedlem Lise Skovmose og kasserer  var på valg i år og modtog begge genvalg. Kasserer Frank Ifversen fremlagde et flot 2023-regnskab og budget for 2024.

Her kan du læse ledelsesberetning for kalenderåret 2023:

På sidste års generalforsamling, sagde jeg under min årsberetning og vision for 2023, at bestyrelsen ville have fokus på, at det i HA85 skal være sjovt og udviklende at være frivillig, vi ville være til for medlemmerne og være et samlende sted for lokalområdet. Vi satte et mål om at vores aktiviteter fortsat skulle være relevante og være de bedst mulige, lokale tilbud.

Det er den vision, som min beretning for året jeg skal berette om, skal måles på.

2023 blev på mange måder en fortsættelse af den opadgående kurve, vi har oplevet de seneste år.
Vores medlemstal er igen steget, og ved kalenderårets afslutning, indberettede Frank hele 1.645 medlemmer og dertil kunne vi lægge 125 som var frivillige i en eller anden funktion i klubben. I alt 1.761. Både det samlede medlemstal og antallet af frivillige er steget. Til sammenligning var vi 1.593 i 2022 og 1.267 i 2021.

Vi har hvert år i en årrække startet nye aktiviteter og hold, og det gjorde vi også i 2023.
Udover vores bestående hold i Fodbold, Håndbold, Badminton, Esport, Gymnastik, Høvdingebold, Kvindedans, Madklubben, Mini & Maxidans, Mix Gym & Styrke, Tumletid og Yoga – ja, så kunne vi med nye frivilliges engagement starte op for både Børneyoga, Floorball, Skaters, Grand Prix Gymnastik og Tæskeholdet (cardio, tempo og styrketræning).

Grand Prix Gymnastik og Tæskeholdet er hold som i mange år var en del af Alderslyst Gymnastik, som sidste år desværre måtte nedlægges som forening. Vi er er glade for at vi kunne knytte holdene og ikke mindst de dygtige trænere, til HA85.

Vi håber at alle de nytilkomne medlemmer og frivillige føler sig godt taget i mod – vi er rigtig glade for at have jer med. Alle jer frivillige skal vide, at jeres indsats bliver meget værdsat og har stor betydning for rigtig mange børn, unge og voksne.

Udover de mange daglige og ugentlige holdaktiviteter, og deltagelse i træninger, kampe og stævner, vil jeg gerne fremhæve nogle af de andre ting, HA85 har gennemført i hallerne og på sportspladsen:

I kronologisk kalenderrækkefølge har vi afholdt:
Badmintonstævner og klubmesterskaber
Total- og Max Total Håndboldstævne
Tumletid fastelavnsfest
Standerhejsning
Kom i form fodboldstævne
Hjerteredderkurser
Hvinningdaldagen i juni
Været hjælpere til PostNord Danmark Rundt på rundstrækningen i Hvinningdal
Åben Hal arrangementer for de unge i 6.-9. klasse.
Julekoncert i Hvinningdal kirke
Nisse-Cup, det indendørs fodboldstævne.

Derudover har foreningen haft tre udgivelser af HA85-bladet, som er omdelt til alle husstande i området.

Vores mange frivillige tilbydes altid at komme afsted på kurser, som kan udvikle dem inden for deres felt og interesse. Det er der en del der har benyttet sig af, men vi vil opfordre endnu flere til at komme afsted, evt. sammen med trænerkollegerne.
Fodboldafdelingen har i 2023 gennemført et trænerkursusforløb her i klubben for en større gruppe af afdelingens trænere. Det er blevet ros rigtig meget, og jeg ved at man vil fortsætte kursusrækken i år.

Hvert år siger vi også farvel til en række trænere, udvalgsmedlemmer eller andre, der har varetaget en vigtig opgave i klubben i en kortere eller længere periode, og nu er stoppet af forskellige årsager. I skal have en stor tak for jeres værdifulde tid i klubben.

Vi har gode og loyale sponsorere. Vi er ikke en forening med en meget lang stribe af sponsorere, men vi bruger hellere tid og kræfter på at udvikle de bestående til langvarige samarbejder.
Her vil jeg gerne nævne og takke for samarbejdet til vores hovedsponsor Bilernes Hus, Middelfart Sparekasse, Vestjylland Forsikring, Sport24 og OK Benzin, som er de største bidragsydere. Salg af Bambusa Strømper hjælper både hold og kluben samt naturligvis til Brdr. Ds vinhandel som er med i aften.

Sponsorkronerne er vigtige for at vi kan fortsætte vores høje aktivitetsniveau. Men det er også et område hvor vi ikke udnytter potentialet som vi kunne. Mit ønske for 2024 er, at vi kan knytte flere personer til denne spændende og vigtige del af foreningsarbejdet.

Visionen for 2024 (– som vi allerede fire måneder inde i)
Tilknytning af nye frivillige vil altid være et område vi har meget fokus på. Det arbejde fortsætter vi med ud fra vores strategi for at det skal være nemt at være frivillig i HA85. Og i 2024 håber vi desuden at vi kan tilknytte endnu flere ungtrænere.

Vi vil fortsætte med at bygge på vores organisation, så vi i endnu højere grad kan hjælpe og gøre arbejdet nemmere for udvalg og afdelingsledere. Senest har vi kunne byde velkommen til Anders Bjerg Pedersen som er blevet vores Conventus superbruger, og til Mette Veggerby som har fået en rolle omkring koordinering af frivillige og opgaver.

Et udvalg arbejder fortsat på en vision og plan for en kunstgræsbane på sportspladsen. Vi har igen i år hensat midler til en del af finansieringen.

Klubhuset skal have nyt gulv. Vi har modtaget en donation fra boet efter Balle forsamlingshus, der betyder at vi endelig kan få det gjort. Det planlægger vi skal ske i sommerpausen.

Hvinningdals Grønne Hjerte, området foran hallerne som vi i samarbejde med Lokalrådet har en spændende plan for, og er godt på vej til at skaffe midler til.

Planlægningen af Hvinningdaldagen 8. juni er i fuld gang, og vi håber at mange vil være en del af vores lille byfest.

Vi glæder os til året som jo er mere end godt i gang, og håber at mange vil deltage i foreningens aktiviteter, enten som udøver eller frivillig – eller begge dele.

Tak for ordet – vi ses på banerne!