Bambusa er hovedsponsor for den danske kvindeliga i håndbold, og har siden opstarten i 2017 bidraget med 75 millioner kroner til børn og unge i Norge. Nu går HA85 og Bambusa aktivt ind i et samarbejde som bliver en meget vigtig styrkelse af økonomien i klubben under og efter den svære COVID-19 tid.

I HA85 har vi som mål at skabe mere end de kampresulater som kan opnås inden for banestregerne. Her er ambitionen at man via et forpligtende fællesskab, i en forening med plads til alle, kan udvikle personlige kompetencer og venskaber. Et foreningstilbud, der rent økonomisk er tilgængeligt for alle.

Samarbejdet mellem HA85 og Bambusa giver klubben mulighed for at skabe indtægter til at nå vores ambitioner og styrke mulighederne.

Opgaven er overskuelig
Helt konkret vil alle medlemmer i HA85 få udleveret en pose med 5 pakker meget lækre bambusstrømper fra Bambusa. Hvert enkelt medlem skal så forsøge at sælge de 5 pakker strømper til 150 kr. pr. pakke. Hver pakke indeholder 5-7 par.

I denne COVID-19 tid vil vi opfordre alle medlemmer til at sælge strømperne via eget netværk, og der medfølger særskilte uddybende informationer bl.a. omkring betaling via MobilePay og evt. returnering af ikke-solgte strømper. Der vil være en seddel med diverse informationer i den udleverede pose.

Produktet – Øko-Tex bambusastrømper fra Bambusa
> Kvalitetsgaranti
> Blødere end bomuld
> Hudvenlig – perfekt til sensitiv hud
> Større åndbarhed
> Holder fødderne varme på kolde dage, og friskere på varme dage
> Miljøvenlige produkter og plastikfri emballage
> Økologisk dyrkning og bæredygtigt jordbrug
> Vælg mellem 7 par ankelsokker, str. 36-44 (sorte el. hvide) eller 5 par sorte sokker, str. 38-45.
> Pris pr. pakke 150 kr.

Stor fortjeneste
Halvdelen af salgsprisen går til foreningen og fordeles efter en nøgle til den afdeling sælgeren repræsenterer. Som eksempel; Hvis 100 HA85 håndboldspillere sælger deres udleverede pose, har afdelingen tjent 25.000 kr. til medlemsaktiviter, nye rekvisitter eller andet.

Vi håber, I alle vil hjælpe os med at gøre en aktiv indsats for at sælge strømperne fra Bambusa. Husk på, at selv en lille hjælp kan være med til at gøre en stor forskel.

Tag godt imod når sælgerne kommer rundt i lokalområdet, eller læg en bestilling på dine strømper via bambusa@ha85.dk.