Nu lancerer HA85 i samarbejde med Folkesparekassen, en helt ny mulighed for at støtte op om klubbens førstehold i håndbold – 3. divisions herrerne!
DU kan blive Målaktionær for kun 1,50 kr. pr. mål som HA85 3. divisionsholdet scorer i turneringen 2019/20.

Dette får du som Målaktionær:
Gratis adgang til alle hjemmekampe i Hvinningdal hallen.
1 Gratis øl (min. 18 år) eller vand til de hjemmekampe du overværer i Hvinningdal Hallen.
Mulighed for at vinde en lodtrækningspræmie til hjemmekampe i Hvinningdal hallen.
Sammenhold og fællesskab om klubbens bedste håndboldhold.

Du tilmelder dig ved at sende en SMS og skrive “Målaktie + dit navn” til 40145979.
Du kan tilmelde dig på hvilket som helst tidspunkt i sæsonen, men den endelige opgørelse gælder det samlede antal HA85-mål scoret i sæsonen.
Beløbet afregnes i to omgange via MobilePay anmodning. Første gang ved årsskiftet, og anden gang umiddelbart efter sæsonens sidste turneringskamp.

I sidste sæson scorede holdet ca. 300 mål i turneringen.

Målaktien er at betragte som en støtte til HA85′ håndbold seniorherrer og repræsenterer derfor ikke en økonomisk værdi. Afkastet af målaktien er ikke penge, men glæden ved at være med til at støtte klubben og alle omkring divisionsholdet.

Kampprogram, stilling mv. kan ses her.