Indendørsaktiviteter i HA85 lukker ned
Som følge af myndighedernes udmeldinger torsdag 10. december, lukker HA85 ned for indendørs aktiviteter frem til 3. januar 2021.
Det er fortsat muligt at gennemføre træningsaktiviteter udendørs (fx. fodbold og løb), så længe forsamlingsforbuddet på max. 10 personer inkl. træner og øvrige retningslinjer overholdes.
Vi håber at de nye tiltag hurtigt får den ønskede effekt, så restriktionerne kan lempes, og vores medlemmer igen kan mødes med hele holdet til træning og det gode fællesskab.
I mellemtiden sender vi masser af gode tanker til alle frivillige, som igennem ni måneder har lukket op og lukket ned – og i det hele taget har kæmpet for på forsvarlig vis at gennemføre flest mulige aktiviteter til glæde for børn, unge og voksne.