Lad os vise hvad vi kan i Hvinningdal!

Lørdag 1. februar ruller det store liveshow af stablen fra JYSK Musikteater i Silkeborg. Hele Danmark vil denne aften følge med i begivenhederne i Silkeborg, som forhåbenligt vil ende med et stort og vigtigt indsamlingsresultat.

Alle er inviteret med til at samle ind til årets tema; Børn i nød.

HA85, Middelfart Sparekasse og Balle Sogn, har stillet sig i spidsen for at vi i Hvinningdal, Buskelund og Lysbro samlet kan sende en flot lokal donation til indsamlingsshowet.

Alle i området kan tage initiativ til sjove og kreative indsamlingsaktiviteter, og vi opfordrer til at alle de lokale bidrag fra vores område sendes til MobilePay-nummer: 333867.
Dermed vil Hvinningdal stå som afsender på et samlet stort bidrag til den vigtige sag.

Fælles Hvinningdal-MobilePay indsamling

Vi samarbejder med Danmarks Indsamlingen om vores lokale indsamling, og har fået tildelt en særlig MobilePay-konto til formålet. Brug og del meget gerne QR-kode og nummer til jeres egne initiativer. Fx. på jeres træningshold, skoleklasse, gade eller andet fællesskab.

Støttekoncert med Troels Gustavsen/NOAH

De tre lokale aktører HA85, Middelfart Sparekasse og Balle Sogn arrangerer en koncert med den kendte, danske musiker og sanger Troels Gustavsen – også kendt som NOAH. Det foregår i Hvinningdal kirke torsdag 23. januar kl. 19.00.

Alle billetindtægterne går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen.

Du kan bestille din billet her.