HA85 og Folkesparekassen har indgået en ny 3-årig sponsoraftale

Med den nye aftale mellem idrætsforeningen i Hvinningdal og sparekassen med hovedsæde i Lysbro, forlænges det tætte samarbejde, som startede for mere end 20 år siden.

– Vi er rigtig stolte over at kunne bryste os af opbakningen fra Folkesparekassen. Det økonomiske i aftalen har stor betydning for de oplevelser vores store frivillige team, kan tilbyde klubbens medlemmer, fortæller formand Morten Dixen Olseth og fortsætter:

– Derudover giver aftalen HA85 nu mulighed for, at iværksætte en række bæredygtige tiltag vi i ledelsen har haft ønsker om. Det handler bl.a. om en omlægning af forbrug af energi og forbrugsstoffer i klubhuset, mindre plastservice, miljøcertificeringer osv. Det vil man se blive udrullet henover det kommende år.

Hos Folkesparekassen er man glade for den indgåede Superpartneraftale.

– For Folkesparekassen har det været naturligt fortsat at støtte op med et nyt tre-årigt sponsorat, fortæller Jesper Mørkenborg Kjær, kommunikationsansvarlig i Folkesparekassen og uddyber:

– HA85 er mere end en idrætsforening. Det er et naturligt samlingspunkt for hele lokalsamfundet, og det ansvar lever foreningen flot op til med utallige aktiviteter, der både inkluderer foreningens mange medlemmer og andre folk i området uden direkte tilknytning til HA85.
Derudover har HA85 flere tiltag, der understøtter en bæredygtig udvikling. I Folkesparekassen er vi selv meget optagede af FN’s Verdensmål, som vi arbejder på at inkorporere i alt, hvad vi gør. Verdensmålene kan for mange føles fjerne og svære at forstå. Måske endda ret uvedkommende for os her i den rige del af verden, hvor vi generelt har gode levevilkår og hverken kæmper med fattigdom eller sult.
Ikke desto mindre er Verdensmålene også relevante her i Danmark. For eksempel når det handler om bæredygtig udvikling af lokalsamfund, generel sundhed og trivsel i befolkningen og lokale indsatser for klima og miljø. Her spiller HA85 en utrolig vigtig rolle, og det vil vi selvfølgelig gerne støtte op om i Folkesparekassen
, afslutter Jesper Mørkenborg Kjær.

Folkesparekassen logo vil pryde ryggen af klubbens spillertøj, ses på bander i hallen, i HAvisens udgivelser og på www.ha85.dk.

Overvejer du at skifte bank, og vil du vide mere om Folkesparekassen – så gå ind på www.folkesparekassen.dk hvor du nemt kan komme i kontakt med en rådgiver.