Nyt hold for teens: Træning med sved på panden og smil på læben

Er du mellem 12 og 16 år og klar på en ugentlig times træning med styrke, puls og god energi?
Så skal du med på det nye hold Puls & Power Teens – hver mandag kl. 18-19 i gymnastiksalen i Hvinningdalhallerne.

Uanset om du spiller fodbold, håndbold, badminton – eller bare gerne vil holde dig i form og have det sjovt med træning – så er det her holdet for dig. Vi blander styrketræning, kondition og sjove udfordringer, så du bliver både stærkere og mere udholdende.

Bag holdet står Lise Skovmose, der har masser af erfaring med træning og altid sørger for god stemning, sved på panden og plads til alle.”Det handler ikke om at være den bedste – det handler om at have det fedt med at bevæge sig og mærke, at man bliver stærkere uge for uge,” siger Lise.

Opstart er i uge 38, og du er selvfølgelig velkommen til at tage en ven med!
Kontingent: 550 kr. for sæsonen

PS: Vi søger også en hjælpetræner, så hvis du er lidt ældre, måske en forældre og har lyst til at være en del af teamet, så giv lyd! 

Klar til at give den gas? Vi glæder os til at se dig! 

Tilmelding
Du tilmelder dig holdet ved at følge linket her.