Fællesskabsstafetten kommer til HA85 fredag aften 23. september
Denne aften kan du både prøve og opleve det gode fællesskab i Hvinningdal, når vi inviterer til en hyggelig aften med bl.a. Høvdingebold, Kvindedans eller vores Gym./Styrke-hold. Aftenen sluttes med mulighed for at deltage i en hyggelig fællesspisning i Fællesskabshuset.
Foreløbigt program fredag 23. september i HA85
Kl. 18.00 Kom til en times Kvindedans, Høvdingebold eller Gym/styrke. Alle aktiviteterne foregår i Hvinningdalhallerne, Bilernes Hus Arena.
Kl. 19.00/19.30 Tapashygge i klubhuset.
HA85 står for arrangementet, som vil kræve tilmelding af hensyn til mad og drikke. Er du i forvejen deltager på ét af holdene skal du tilmelde dig hos din holdleder senest 16. september. Er du ikke i forvejen medlem, og kunne tænke dig at komme med og se om det er noget for dig, så send din tilmelding til formand@ha85.dk senest 16. september.
Om Fællesskabsstafetten
Fra 1.-30. september hylder Frivilligcenter Silkeborg alle de skønne og stærke fællesskaber i Silkeborg Kommune. Det gøres via Fællesskabsstafetten, der hver dag i september bliver båret rundt mellem forskellige fællesskaber i hele kommunen. Stafetstaven/depechen skal bl.a. på tur med sportsklubber, skoleklasser, kajakroere og gå- og cykelfællesskaber.
Med Fællesskabsstafetten vil man vise, hvor mange fantastiske fællesskaber, der findes i vores lokalområder. Og vi vil inspirere hinanden til at skabe endnu stærkere og flere fællesskaber.
Fællesskabsstafetten kulminerer i Frivillig Fredag 30. september 2022, hvor stafetstaven bæres i mål på Silkeborg Højskole kl. 12.00. Det sker til tonerne af fællessang, debat om frivillighedens rolle i vores samfund og uddeling af årets frivilligpris.