Velkommen til årets fedeste CS:GO-Summercamp!

Mandag til onsdag 3.-5. august 2020.
Drenge og piger 10-15 år.

Brænder du for esport og særligt CS:GO, så er HA85 Esportstilbud lige noget for dig. Det forventes, at du har erfaring med spillet og er indstillet på at deltage i den fælles træning foran computeren, samarbejdsøvelser og lette fysiskeaktiviteter. Så er der garanti for, at du efterfølgende er blevet en endnu bedre CS:GO-spilller.

Efter din tilmelding kontakter vi dig pr. mail og beder om en kort angivelse af din motivation for at deltage, din rank og dit antal timer spillet i CS:GO. Dette spørger vi om for at kunne sammensætte det bedst mulige program for dagene (og altså ikke med en forventning om at du er semi-pro).

Dagene vil være afvekslende og indeholde mange forskellige typer af øvelser, hvor vi træner aim, movement, defaults, executes, afterplant, retake og meget mere. Vi vil lave analyse af spilsituationer, træne kommunikation i spillet og afholde forskellige mindre turneringer (1v1, 2v2 og 5v5 mixkampe).

Vi vil ikke kun træne foran computeren, men hver dag vil vi også arbejde med forskellige AFK-aktiviteter (Away From Keyboard), strategi- og kommunikationsøvelser.

Sted
HA85 – Hvinningdal Aktivitetsforening af 1985
Buskelundvej 2B
8600 Silkeborg

Det skal du medbringe
Grej: Du skal selv medbringe computer (skærm og kabinet incl. tilhørende kabler), headset, mus, musemåtte, 5 m. netværkskabel og egen stikdåse.
Sørg for at have maskine og spil opdateret inden ankomst.
Spilkonto: Du skal have din egen Steam-konto, login/adgang til CS:GO.
Drikkedunk: Glas og kopper vælter helt sikkert over dit keyboard. Men det er rart at kunne tage en slurk vand under træningen ved computeren. Vi anbefaler en drikkedunk.

Forplejning
Du får forfriskning formiddag og eftermiddag i form af frugt og varieret frokost midt på dagen.

T-shirt
På den første dag får du 1 stk. bomulds t-shirt med logotryk. Angiv din størrelse ved tilmelding.

Uddannede esporttrænere
CS:GO-trænerne på vores camp er tilknyttet HA85 Esport og er uddannet gennem DGIs esporttræner-program. De er i alderen 28-34 år og har mange års erfaring inden for CS:GO og esport generelt.

Pris
Prisen for alle tre dage, incl. forplejning og t-shirt er 800 kr.
(NB. Kan vi mod forventning ikke gennemføre pga. corona-situation, refunderes betalingen.)

Program
Herunder kan du se det foreløbige program. Det er udfærdiget med forbehold for ændringer.