Vinderne i lodtrækningskonkurrencen er udtrukket!

Tusind tak til alle jer som valgte at støtte HA85 med et støttekontingent. Det har stor betydning for klubben og alle omkring den. Indsamlingen endte på næsten 20.000 kr. Et virkelig flot beløb, som vi slet ikke havde turde håbe på!

Vinderne af de sponsorerede gaver blev:
Jeanet Tvede (1 stk. gavekort á 200 kr. til Sport 24)
Anders Petersen (5 stk. Mc Donald’s Menu-gavekort)
Dorthe Mikkelsen (5 stk. Mc Donald’s Menu-gavekort)

Tak til Sport 24 og McDonalds Silkeborg for gaverne.

Særlige tider kræver særlige tiltag!

For HA85 har Corona-situationen, udover at vi ikke kan mødes og træne som vi plejer, den konsekvens, at klubben vil miste vigtige midler. Vi har måtte aflyse en stribe arrangementer, Kom-i-form stævne, Hvinningdaldagen, stævner mv. og kan heller ikke i samme omfang som vi plejer tage frivillige vagter ved fx. SMUK Fest. Derudover rammes vi af manglende kontingentindbetalinger fra de som betaler halvårskontingent. Samlet er det et betydeligt beløb for en forening som vores.
Derfor vil vi være meget opsøgende på de hjælpepakketiltag, som eventuelt måtte komme fra stat og kommune. Men det er stadig usikkert hvordan det former sig og hvilke muligheder HA85 har i den forbindelse.

Derfor rækker klubben nu ud til jer medlemmer, frivillige, sponsorere og vores lokalområde for at søge økonomisk støtte. Det sker ved at åbne for muligheden for at tegne et Støtte-kontingent á 100 kr.

Du kan støtte på to måder:
• Via Conventus med dit sædvanlige medlemslogin. Klik på “holdet” herunder. Har du ikke login i forvejen, kan du nemt oprette et.
• MobilePay til nr. 71000. Skriv dit navn + “Støtte”. Her er det også nemt at donere mere efter eget valg.

Støt og vind!
Når du har støttet deltager du automatisk i lodtrækningen om disse tre præmier:
1 stk. gavekort á 200 kr. til Sport 24.
5 stk. Mc Donald’s Menu-gavekort.
5 stk. Mc Donald’s Menu-gavekort.

Vinderne trækkes 20. juni, så vi kan festligholde dagen hvor vi efter planen skulle have afholdt Hvinningdaldagen. Vinderne får direkte besked og offentliggøres på klubbens hjemmeside.